Har du nogensinde stået med en ødelagt vaskemaskine, mobiltelefon eller støvsuger og tænkt: “Det kan næsten bedre betale sig at købe en ny”?
Nye EU-regler skal gøre reparation til et mere attraktivt alternativ.
I mange år har det været en velkendt situation:
Din mobiltelefon går i stykker. Vaskemaskinen lækker vand. Støvsugeren mister sugeevnen.
Og pludselig står du med spørgsmålet:
“Skal jeg få den repareret eller købe en ny?”
EU har nu taget et stort skridt mod at gøre reparation lettere.
Det såkaldte Right to Repair-direktiv skal gøre det mere attraktivt at reparere produkter frem for at smide dem ud og købe nye.
EU-Kommissionen fremhæver blandt andet vaskemaskiner, støvsugere, mobiltelefoner og tablets som eksempler på produkter, der bliver omfattet af de nye regler.
Hvad betyder “Right to Repair”?
“Right to Repair” betyder grundlæggende, at forbrugere skal have bedre muligheder for at få visse produkter repareret.
Det handler ikke om, at du fremover kan kræve, at alle produkter skal repareres gratis.
Det er en vigtig forskel.
De nye regler retter sig blandt andet mod bestemte produktkategorier og stiller krav til producenter og reparationsmuligheder.
Forbrugeren skal blandt andet have bedre adgang til information om reparation, og producenterne får i de omfattede kategorier en reparationsforpligtelse uden for det almindelige køberetlige mangelsansvar.
Det ændrer også noget i købeloven
En af de interessante dele af de nye regler er, at købeloven foreslås ændret.
Hvis en vare har en mangel, har du allerede efter de gældende køberetlige regler mulighed for blandt andet at kræve afhjælpning, altså reparation eller omlevering, afhængigt af situationen.
Med de nye regler lægges der blandt andet op til, at hvis en køberetlig mangel bliver repareret, forlænges reklamationsperioden én gang med 12 måneder.
Det er en vigtig ændring.
Eksempel
Du køber en vaskemaskine.
Efter noget tid opstår der en mangel, som sælgeren er ansvarlig for.
Vaskemaskinen bliver repareret.
Efter de foreslåede nye regler vil reklamationsperioden kunne blive forlænget med yderligere 12 måneder som følge af reparationen.
Det betyder i praksis, at reparation ikke nødvendigvis stiller dig dårligere end at få varen omleveret.
Sælgeren skal også fortælle dig om dine muligheder
Lovforslaget lægger op til, at sælgeren inden en reparation skal informere køberen om retten til at vælge mellem reparation og omlevering samt om den mulige forlængelse af reklamationsfristen.
Det er interessant set fra et forbrugerperspektiv.
For mange forbrugere er det ikke nødvendigvis klart, at man faktisk kan have et valg.
Hvis din telefon går i stykker, kan butikken måske sige:
“Vi sender den til reparation.”
Men spørgsmålet er, om reparation er den rigtige løsning i netop din situation.
Efter de foreslåede regler skal forbrugeren i højere grad informeres om mulighederne.
Du kan også få en lånevare
En anden ændring er muligheden for, at sælgeren gratis kan låne dig en erstatningsgenstand, mens varen bliver repareret, afhængigt af de konkrete forhold og typen af vare.
Det kan være særligt relevant for produkter, som man har svært ved at undvære.
Hvis eksempelvis en vigtig husholdningsmaskine skal repareres, kan en lånevare mindske ulempen for forbrugeren.
Det betyder dog ikke, at du automatisk har krav på en lånevare i alle situationer.
Hvem har pligt til at reparere?
Her er det vigtigt at skelne mellem sælgerens ansvar efter købeloven og producentens nye reparationsforpligtelser.
Den nye lov om reparation af varer er først og fremmest rettet mod reparation af bestemte produktkategorier og producenternes forpligtelser.
Lovforslaget nævner blandt andet:
- vaskemaskiner
- køleskabe
- mobiltelefoner
Det er altså ikke sådan, at enhver virksomhed fremover skal reparere enhver defekt vare gratis.
Det afhænger af:
- hvilken vare der er tale om
- om varen er omfattet af reglerne
- om der er tale om en køberetlig mangel
- hvor lang tid der er gået siden købet
- hvem der har ansvaret for fejlen
- hvilken reparationsmulighed der findes
Hvorfor kommer de nye regler?
Der er også et større samfundsmæssigt perspektiv.
EU ønsker at få flere produkter til at holde længere og blive repareret frem for at blive kasseret.
Kommissionen fremhæver både forbrugerbeskyttelse, lavere ressourceforbrug og den cirkulære økonomi som formål med reglerne.
Det betyder, at Right to Repair ikke kun handler om jura.
Det handler også om spørgsmålet:
“Skal vi blive ved med at købe nyt, hver gang noget går i stykker?”
De nye regler forsøger at flytte balancen i retning af reparation.
Er Right to Repair allerede gældende i Danmark?
Danmark har fremsat lovforslag L 6 om reparation af varer, som skal gennemføre EU’s Right to Repair-direktiv i dansk ret.
Lovforslaget blev fremsat i juni 2026, men Folketingets aktuelle sagsstatus viser, at det fortsat er et lovforslag under behandling.
Det betyder, at man ikke bør betragte alle de foreslåede ændringer af købeloven som gældende ret endnu.
EU’s direktiv skulle gennemføres senest 31. juli 2026, og lovforslaget er fremsat netop med henblik på at gennemføre direktivet i dansk ret.
Hvad betyder det for dig som forbruger?
Hvis du står med en defekt vare, skal du ikke nødvendigvis vente på de nye regler.
De eksisterende regler i købeloven gælder fortsat.
Hvis du har købt en vare hos en erhvervsdrivende, og varen har en mangel, kan du allerede i dag have krav på eksempelvis reparation eller omlevering efter købelovens regler.
De nye regler skal gøre reparationsmulighederne endnu stærkere fremover.
Har du købt en vare, der er gået i stykker?
Du behøver ikke selv vide, om problemet juridisk er en “mangel”, hvem der har ansvaret, eller om du har krav på reparation eller omlevering.
Beskriv din situation hos Retsguide, så kan du få hjælp til at skabe overblik over dine rettigheder og dine muligheder for at komme videre.
Start din sag hos Retsguide.
