Hvis man følger med i den offentlige debat, ser man, at offentlige ansatte hyppigere og i stigende grad jamrer over brugen af kunstig intelligens i borgernes klager.
Tænder man Danmarks Radio eller TV2, hører man f.eks. følgende. “AI … går ud over sagsbehandlingen, som bliver tungere og mere tidskrævende,” lyder det fra flere kommuner. “Det tager en specialist i kommunen en hel dag, måske to dage, at forholde sig til samtlige af de her måske 40 eller 50 klagepunkter, som en borger sender ind på den her måde,” siger Jakob Frost, der er borgerrådgiver i Silkeborg Kommune.
Kommuner og offentlige ansatte ytrer generelt, at de er pressede over, at folk bruger f.eks. ChatGPT til at skrive klager.
Nogle af disse bekymringer er legitime, såsom forkert information, hallucinationer m.m., mens andre argumenter reelt set blot er at spille offerkortet. Det er værd at huske, at det er de offentlige ansattes ansvar at svare på henvendelserne, AI eller ej. Før havde rige borgere f.eks. egne rådgivere, som kunne skrive klagen, mens fattigere borgere ikke havde nogen til at hjælpe.
Mange borgere har ikke råd til en advokat, og Danmark har gemt og begrænset retshjælpen.
Det er også værd at bemærke, at antallet af offentlige ansatte er vokset drastisk. På 10 år er antallet af administrative ansatte vokset med 66 %. Med så mange ekstra administrative hænder burde det ikke være en udfordring overhovedet at kunne håndtere alle disse klager. Mange borgere har fået forkerte afgørelser, som de ikke har forstået, og har ikke selv kunnet tydeliggøre problemet.
Det er derfor, man ser et marked for private socialrådgivere, og det er derfor, folk tyer til AI for at forstå deres sager. Det, som er roden til problemet, er ukendskab til regler og rettigheder. Antallet af regler, som regulerer borgere og virksomheder, er over 38 mio. ord og er evigt voksende.
Nu giver AI mulighed for at sende en klage, en mulighed som mange mennesker ikke har haft før. Vi taler om ældre, ordblinde, udlændinge, unge, personer med manglende forståelse af bureaukratiet og mange andre. Borgere bruger AI til at klage over ting, de ikke forstår, såsom kontanthjælp, forældremyndighed, sygedagpenge, førtidspension, børnebidrag, anbringelse af børn og afgørelser om hjælpemidler, handicapkompensation og meget mere.
Der er i min optik ingen undskyldninger for at sidde og græde over, at borgerne har fået et nyt værktøj til at formulere klager. Mange borgere har fået uretfærdige og/eller uforståelige afgørelser. Se for eksempel ejendomsvurderingerne, hvor dokumentationen i afgørelserne kan fylde over 500 sider. Mange personer, herunder ressourcestærke folk, dropper at klage over potentielt uretfærdige eller forkerte afgørelser.
Det er derfor fuldt forståeligt, at borgere bruger AI til at klage. I stedet for at sidde og klage over problemet til avisen, burde kommuner og offentlige myndigheder klage til regeringen.
Man kan løse problemet ved at styrke retssikkerheden, f.eks. ved at have færre og enklere regler, så folk kan forstå de regler, vi har. Man kan styrke retshjælpen og gøre gratis juridisk hjælp mere tilgængelig, så folk kan få hjælp til at skrive klager og forstå deres sager og afgørelser. Der kan presses på for tiltag i den kommende retshjælpsreform.
Der kan også blive plads til kreative løsninger. Hvis AI hallucinerer og finder forkerte afgørelser, kunne man f.eks. skabe en AI-model, som har adgang til alle danske regler, afgørelser og domme, så almene borgere kan bruge den til at skrive korrekte klager.
Desværre har jeg ikke hørt nogen løsningsforslag fra hverken offentlige ansatte eller staten som helhed. Det er uambitiøst og kortsigtet.
Sidst, men ikke mindst, skal de offentlige ansatte læse klagerne, også selvom det er AI, der har skrevet dem. Surt show, men det er borgerne, som betaler deres løn via SKAT.
Man bør tænke ud af boksen, ikke ind.
Kilder
- DR: Kunstig intelligens belaster kommuner med lange og fejlfyldte klager
- CEPOS: Væsentlig del af regelmængden udspringer fra EU
- Politiken: Dokumentation for uforståelige ejendomsvurderinger fylder 500 sider
Denne artikel er holdning og generel information og erstatter ikke individuel juridisk rådgivning.
