Mens vi taler om hybridkrig og cyberangreb, overser vi et af demokratiets mest effektive forsvarslinjer.
Der råbes hele tiden, muslimerne kommer, ulven kommer. Russerne kommer.
Hybridkrigen er i fuld gang. Vi investerer i cyberforsvar, efterretningstjenester og militært beredskab. Er disse investeringer nødvendige, eller er det bare god PR for Mette og Troels. Som når millardyre F35 fly blev brugt til at overflyve Troels Lund?
Meget meget dyr PR for borgernes skattepenge?
I den hektiske samtale om samfundssikkerhed, glemmer vi konsekvent noget fundamentalt: Tilliden til at systemet virker for den enkelte borger.
Hvad er hybridkrigens brændstof?
Hybridkrig handler ikke kun om falske nyheder og trojanske heste i energiinfrastrukturen. Det handler om at udnytte eksisterende sår. Frustrationen hos borgere, der føler sig overset, magtesløse eller svigtet af de institutioner, der burde beskytte dem.
Desinformation lander ikke i et vakuum. Den lander i det rum, der opstår, når nogen har haft en uretfærdig sag, ikke kunne finde hjælp og endte med at miste troen på systemet.
Hvem støtter populister? Det er ofte borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet eller marginaliserede.
Et samfund er modstandsdygtigt, når borgerne tror på, at retfærdighed er tilgængelig i praksis og ikke i teorien.
Det er præcis det rum, fjendtlige aktører forsøger at skabe og udvide.
Og det er præcis det rum, retshjælpen lukker.
Folk i Tyskland var svigtede, fattige og udsultede efter første verdenskrig, var det en faktor i Hitlers overtagelse?
Den stille kæde
Retshjælpen er ikke glamourøs. Der er ingen PR, ingen kampfly og ingen store taler. Det er bare kedelige grå advokater og jurister, der hjælper mennesker med at forstå deres rettigheder og få hjælp i et system, der er overkompliceret og kafkask.
Men det betyder noget.
Borgere der ikke kan få hjælp eller forklare deres rettigheder svigtes. De bliver mistroiske over for systemet. Samfundskontrakten bryder sammen.
Det er svært at tegne en direkte linje fra retshjælp til national sikkerhed. Men linjerne er der ligesom med al anden forebyggelse.
Et samfund hvor mennesker oplever, at systemet faktisk virker for dem, er langt sværere at splitte med vrede, mistillid og desinformation.
Det er bedre at investere i retshjælp, som hjælper hundredtusindvis af mennesker end at bygge bunkere som aldrig vil blive brugt.
Samfundssikkerhed sikres basalt, ikke ved at lave milliarddyre investeringer i politisk PR, overvågning, beskyttelsesrum og anden symbolpolitik.
