Kunstig intelligens er på få år gået fra at være noget, man læste om i teknologisektionen, til at være en del af hverdagen. Vi bruger AI til at skrive mails, oversætte tekster, lave billeder, analysere dokumenter og i stigende grad forstå vores rettigheder.
Men hvad sker der, når AI selv bliver reguleret?
Den 2. august 2026 trådte hovedparten af EU’s AI-forordning i anvendelse. Det betyder, at reglerne for kunstig intelligens nu for alvor får betydning for både virksomheder, offentlige myndigheder og borgere.
Du skal kunne vide, når du taler med AI
En af de mere konkrete ændringer handler om gennemsigtighed. Hvis du interagerer med en chatbot eller et andet AI-system, skal du i relevante tilfælde blive gjort opmærksom på, at du faktisk kommunikerer med kunstig intelligens.
Det handler om gennemsigtighed og tillid. Der er forskel på at tro, at du skriver med en medarbejder hos en virksomhed eller offentlig myndighed, og at vide, at dine svar kommer fra et AI-system.
AI-genereret indhold skal i stigende grad kunne genkendes
AI-forordningen indeholder også regler om AI-genereret eller manipuleret indhold. For eksempel gælder der regler om mærkning af visse former for syntetisk lyd, billede, video og tekst. For nogle systemer gælder kravene fra 2. august 2026, mens andre krav først træder i kraft senere.
Hvad betyder reglerne for dig som borger?
AI-forordningen er ikke kun en lov for techvirksomheder. AI bruges allerede i forbindelse med eksempelvis rekruttering, uddannelse, forsikring og offentlige tjenester. Nogle af disse anvendelser kan være omfattet af reglerne om højrisiko-AI, hvor der stilles strengere krav til blandt andet risikostyring, dokumentation, overvågning og ansvarlighed.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvad gør du, hvis en beslutning, der påvirker dig, helt eller delvist er truffet ved hjælp af AI?
AI giver også borgerne nye muligheder
Debatten om AI handler ofte om risiko. Men AI kan også være et værktøj til at styrke borgernes adgang til deres rettigheder.
For mange mennesker er juridisk sprog svært at forstå. En afgørelse fra kommunen, et brev fra et forsikringsselskab eller et afslag fra en myndighed kan være fyldt med juridiske formuleringer, som er vanskelige at gennemskue.
Her kan AI være med til at forklare indholdet, skabe overblik og hjælpe borgeren med at stille de rigtige spørgsmål.
Det ændrer ikke på behovet for jurister eller advokater. Men det kan ændre på, hvem der overhovedet får mulighed for at forstå sin egen sag.
AI kan ikke erstatte juridisk vurdering
Det er samtidig vigtigt ikke at forveksle AI med juridisk rådgivning. En AI kan hjælpe med at strukturere oplysninger, forklare juridiske begreber og identificere spørgsmål, der bør undersøges nærmere.
Men en juridisk sag afhænger altid af de konkrete omstændigheder, dokumentationen og den gældende lovgivning. Derfor bør AI være et værktøj til bedre adgang til jura, ikke en erstatning for juridisk faglighed.
Hos Retsguide ser vi AI som en indgang til jura
Når du står med et juridisk problem, skal du ikke nødvendigvis vide, hvilken paragraf du skal finde, eller hvilken type juridisk hjælp du har brug for.
Du skal kunne starte med at fortælle:
“Det her er sket for mig.”
Derefter skal teknologien hjælpe dig med at skabe overblik over sagen og finde den rette vej videre, hvad enten det er at gå videre selv, finde gratis retshjælp eller få hjælp fra en advokat.
Den vigtigste AI-revolution inden for jura handler måske ikke om, hvor meget AI kan gøre.
Den handler om, hvor mange mennesker der nu kan få adgang til noget, de tidligere havde svært ved at forstå.
