Mindst ti afgørelser fra Civilstyrelsen ser ud til at henvise til en bekendtgørelse om fri proces, som ifølge Retsguides gennemgang ikke længere er gældende for de pågældende sager. Det kan være mere end en administrativ skønhedsfejl. Hvis borgere bliver vejledt efter forældede regler, risikerer de at træffe beslutninger på et forkert grundlag, og i værste fald opgive at søge fri proces, selvom de kunne være berettigede.
Der er regler, der skal hjælpe borgere med at få adgang til retssystemet. Og så er der regler, som måske burde være lagt i graven, men som tilsyneladende stadig dukker op i myndighedernes afgørelser.
Hos Civilstyrelsen har Retsguide fundet et mønster, der giver anledning til alvorlige spørgsmål: I mindst ti afgørelser om fri proces fra 2026 har styrelsen ifølge Retsguides gennemgang henvist til bekendtgørelse nr. 1338 af 29. november 2024 om fri proces.
Problemet er, at bekendtgørelsen ifølge Retsguides gennemgang ikke længere er gældende for de sager, der er tale om.
Det betyder, at borgere kan have modtaget afgørelser, hvor myndigheden henviser til et regelsæt, som ikke længere skulle være det relevante. Og det rejser et helt centralt spørgsmål: Hvad betyder det for de mennesker, der forsøger at få hjælp til at føre en retssag?
En afgørelse fra marts henviser til den gamle bekendtgørelse
Et af eksemplerne er en afgørelse fra Civilstyrelsen dateret 13. marts 2026.
Her får en borger afslag på fri proces. I afgørelsen henviser Civilstyrelsen blandt andet til retsplejelovens regler om fri proces og til bekendtgørelse nr. 1338 af 29. november 2024, når styrelsen beskriver de økonomiske betingelser.
Det er ikke en uvæsentlig detalje. De økonomiske grænser har betydning for, hvem der kan få fri proces. Hvis en borger bliver vurderet efter forkerte eller forældede beløbsgrænser, kan det i princippet få betydning for, om vedkommende er berettiget til hjælp.
Et andet eksempel er en afgørelse fra 15. september 2026. Her afviser Civilstyrelsen at behandle en ansøgning, fordi den ikke er indsendt via styrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
I afgørelsen henviser styrelsen til § 5 i bekendtgørelse nr. 1338 af 29. november 2024 som grundlag for kravet om digital indsendelse.
Det er altså ikke kun en enkelt henvisning i en gammel afgørelse. Den samme bekendtgørelse optræder i afgørelser truffet med flere måneders mellemrum i 2026.
Kan borgere være gået glip af fri proces?
Det alvorlige spørgsmål handler ikke kun om, hvilken bekendtgørelse der står i et brev.
Fri proces kan være afgørende for, om en borger overhovedet har økonomisk mulighed for at føre en retssag. Ordningen skal blandt andet sikre, at økonomi ikke i sig selv står i vejen for at få sin sag prøvet ved domstolene.
Hvis en borger får oplyst forkerte økonomiske grænser, kan konsekvenserne være betydelige.
En borger kan eksempelvis læse de forkerte beløbsgrænser og konkludere, at vedkommende ikke opfylder betingelserne. Resultatet kan være, at personen aldrig får sendt en ansøgning om fri proces.
Andre kan have fået afslag eller vejledning på et grundlag, der ikke var det korrekte for deres sag.
Det er endnu ikke dokumenteret, at borgere konkret har mistet retten til fri proces som følge af henvisningerne. Men risikoen er netop det, der gør sagen alvorlig: Hvis en myndighed anvender eller henviser til forældede regler, kan det få betydning for de mennesker, der er afhængige af myndighedens afgørelser og vejledning.
Den samme fejl, igen og igen?
Retsguide har identificeret mindst ti afgørelser, hvor Civilstyrelsen ser ud til at have henvist til den samme bekendtgørelse. Det er ikke ensbetydende med, at alle afgørelserne er direkte forkerte. Det skal blandt andet undersøges, hvilke overgangsregler der gælder, og om der er særlige forhold i de enkelte sager.
Men når den samme henvisning dukker op igen og igen, er det relevant at spørge, om der er tale om en enkeltstående fejl, eller et problem i styrelsens sagsbehandling og skabeloner.
I de afgørelser, Retsguide har gennemgået, fremgår det ikke, at Civilstyrelsen selv har gjort borgerne opmærksomme på, at henvisningen til bekendtgørelsen kan være forkert.
Det er derfor også relevant at få afklaret, om styrelsen har gennemgået tidligere afgørelser og kontaktet borgere, hvis de har fået oplysninger på et forkert grundlag.
Retsguide kræver svar fra Civilstyrelsen
Retsguide har rettet henvendelse til Civilstyrelsen for at få styrelsen til at redegøre for omfanget af henvisningerne og forklare, hvorfor den tidligere bekendtgørelse fortsat optræder i afgørelser fra 2026.
Styrelsen er blandt andet blevet spurgt om:
- Hvor mange gange Civilstyrelsen har henvist til bekendtgørelse nr. 1338 af 29. november 2024 i afgørelser om fri proces truffet i 2026, hvor bekendtgørelsen ikke længere var gældende for den pågældende sag.
- Hvordan styrelsen forklarer, at bekendtgørelsen fortsat optræder som henvisning i afgørelser fra 2026.
- Om Civilstyrelsen har undersøgt, om henvisningerne har haft betydning for borgernes mulighed for at få fri proces – eksempelvis fordi borgere er blevet vurderet efter forkerte økonomiske beløbsgrænser.
- Om styrelsen har kontaktet borgere, der har modtaget afgørelser med henvisning til bekendtgørelsen, for at gøre dem opmærksomme på eventuelle fejl.
- Om Civilstyrelsen vil gennemgå de berørte afgørelser og eventuelt genoptage eller korrigere sager, hvor der er anvendt et forkert regelsæt.
Retsguide har samtidig anmodet om aktindsigt i antallet af afgørelser fra 2026, hvor bekendtgørelsen er blevet henvist til i sager, hvor den ikke længere er gældende.
Retsguide afventer fortsat Civilstyrelsens svar. Styrelsens redegørelse kan blive afgørende for at fastslå, hvor omfattende problemet er, og om henvisningerne har haft konkrete konsekvenser for borgerne.
Styrelsen vil vende tilbage senere i denne uge. Hvis de gør det, vil artiklen blive opdateret med svaret.
Ombudsmanden skal vurdere sagen
Retsguide har også indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand med en anmodning om at vurdere, om Civilstyrelsens praksis giver anledning til nærmere undersøgelse.
Ombudsmanden er blandt andet blevet bedt om at forholde sig til:
- Om Civilstyrelsens henvisninger til bekendtgørelsen er i overensstemmelse med gældende ret i de pågældende sager.
- Om der er tale om en enkeltstående fejl eller et mere systematisk problem i styrelsens afgørelsesskabeloner eller sagsbehandling.
- Om eventuelle fejlhenvisninger kan have haft betydning for borgernes retsstilling og adgang til fri proces.
- Om Civilstyrelsen burde have gennemgået tidligere afgørelser og kontaktet berørte borgere, hvis de er blevet vejledt eller behandlet efter et forkert regelsæt.
Retsguide har modtaget en tilbagemelding fra Ombudsmandens presseafdeling. Her oplyser kommunikationsrådgiver Martin Østergaard-Nielsen, at Ombudsmanden er i gang med at behandle klagen og vender tilbage med svar.
Presseafdelingen oplyser samtidig, at Ombudsmanden ikke har mulighed for at kommentere sagen i forbindelse med artiklen, før klagen er færdigbehandlet.
Der foreligger derfor endnu ingen udtalelse eller konklusion fra Ombudsmanden.





