Udvisningsbrev chokerer: sagsbehandler afslutter afgørelse med meme 

En kvinde fra Estland får besked om, at hendes opholdsret i Danmark ophører, og at landet skal forlades inden for en måned. Nederst i afgørelsen står sagsbehandlerens navn efterfulgt af et internetmeme, der forbindes med en skælmsk, provokerende, og/eller seksuelt antydende mine.

I afgørelsen, der er fra juli 2026, meddeler SIRI, at personens opholdsret i Danmark ophører. Begrundelsen er ifølge afgørelsen, at personen ikke har dokumenteret at have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv i Danmark. Vi kan dog også konstatere at der er andre fejl i afgørelsen. Dog er det relevant at ikke må bruge humor eller jokes i en så negativ afgørelse.

At få besked om, at man ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark, er en afgørelse, der kan vende op og ned på et menneskes liv. 

Det kan groft betyde, at man skal forlade sit hjem, sit arbejde, sine relationer og den hverdag, man har opbygget. Det er en situation, hvor myndighedens kommunikation må forventes at være både tydelig, saglig og respektfuld. Det er nok det sidste tidspunkt hvor der er plads til humor.

Men i en afgørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) er det ikke kun selve afgørelsen, der har vakt opsigt.

Efter sagsbehandlerens navn står nemlig et lille symbol: ( ͡° ͜ʖ ͡°).

Det er det såkaldte “Lenny Face”, et velkendt internet meme, der typisk bruges til at udtrykke en skælmsk, fjollet, drillende eller seksuel stemning. Det er også et symbol som bruges meget i gaming. For eksempel i computerspillene GTA eller Counterstrike, som man kan sende til hinanden over chat, da man ikke har adgang til emoji. 

For den person, afgørelsen handler om, fremstår det som en bemærkelsesværdig detalje i en ellers alvorlig meddelelse om at skulle forlade Danmark. 

Hvad siger reglerne om myndigheders kommunikation?

Kommunikationen med borgere skal altid være saglig, neutral og respektfuld. 

Offentlige myndigheder er nemlig ikke kun forpligtet til at træffe afgørelser inden for lovens rammer. De skal også optræde ordentligt og hensynsfuldt over for borgerne.

Det følger af principperne om god forvaltningsskik, som bla. Folketingets Ombudsmand beskriver i sin myndighedsguide.

Her fremgår det blandt andet, at myndigheder bør optræde venligt og hensynsfuldt og kommunikere på en måde, der styrker borgernes tillid til den offentlige forvaltning. Myndigheder bør desuden skrive i et sprog, der er let at forstå, og som er målrettet den konkrete situation.

God forvaltningsskik handler altså ikke alene om, hvorvidt en afgørelse er juridisk korrekt. Det handler også om måden, myndighederne møder borgeren på.

Grænsen går klart, i en afgørelse som er negativ eller hvor man får afslag, her er der aldrig plads til humor. Dette gælder især i en sag om udvisning, men det kunne også være tilbagebetaling af pension, kontanthjælp eller andre negative myndighedsafgørelser.

Sagen rejser et relevant spørgsmål: Hvor går grænsen mellem en medarbejders personlige humor og den professionalisme, borgerne bør kunne forvente af en offentlig myndighed?

Klage til Folketingets Ombudsmand

Brugen af emoticonet er blevet taget op i en klage til Folketingets Ombudsmand.

I klagen, der er sendt af Retsguide, beskrives det som stærkt kritisabelt, at en offentlig myndighed anvender et sådant symbol i en afgørelse med så alvorlige konsekvenser for borgeren.

Klagen henviser til, at emoticonet ikke har nogen saglig funktion i afgørelsen, og at det kan opfattes som hånligt eller provokerende. Det fremhæves særligt, at det er problematisk, når myndigheden samtidig meddeler borgeren, at vedkommende skal forlade landet.

I klagen står blandt andet:

”Når en person får at vide, at vedkommende skal forlade Danmark, må den sidste besked ikke være et grinende ansigt.”

Det er en formulering, der indkapsler kritikken: En afgørelse om opholdsret er ikke en uformel samtale på sociale medier eller i et computerspil. Det er en myndighedsmeddelelse med alvorlige konsekvenser for det menneske, der modtager den.

Når alvoren forsvinder i kommunikationen

Offentlige myndigheder træffer beslutninger, der kan have vidtrækkende konsekvenser for menneskers liv. Derfor er det afgørende, at kommunikationen afspejler den rolle og det ansvar myndighederne har.

Det svarer til at man fx får en dom med 10 års fængsel og der står et meme eller joke i dommen – det duer jo ikke.

Det handler ikke om, at myndighedsbreve skal være følelsesladede eller personlige. Det handler om, at de skal være saglige, respektfulde og fri for elementer, der kan give indtryk af hån eller ligegyldighed.

Om SIRIs brug af Lenny Face konkret er i strid med god forvaltningsskik, må Ombudsmandens vurdering vise.

Men spørgsmålet er værd at stille allerede nu:

Når en offentlig myndighed træffer afgørelser, der kan ændre et menneskes liv, bør der så ikke være en klar grænse for, hvordan myndigheden kommunikerer?

SIRI: Der er tale om en menneskelig fejl

Efter Retsguide har forelagt kritikken for SIRI, har styrelsen nu reageret på sagen, også på vegne af sagsbehandler Mads G. Olsen.

I et skriftligt svar bekræfter SIRI, at emoticonet er blevet tilføjet efter sagsbehandlerens navn i den pågældende afgørelse. Styrelsen understreger samtidig, at der er tale om en menneskelig fejl, og at emoticons ikke er noget, SIRI anvender i sagsbehandlingen.

»Der er tale om en menneskelig fejl, og emoticons er ikke noget, SIRI anvender i sagsbehandlingen,« skriver Vicki Dam Gaard Madsen, konstitueret kontorchef i EU-kontoret hos SIRI.

Styrelsen afslutter svaret med at beklage, at emoticonet blev indsat i den konkrete afgørelse.

SIRIs svar giver dermed en forklaring på, hvordan symbolet skal forstås fra myndighedens side. Det ændrer dog ikke ved, at det faktisk fremgik af en officiel afgørelse om ophør af en borgers opholdsret, en afgørelse med alvorlige konsekvenser for den person, den vedrørte.

Spørgsmålet om god forvaltningsskik og respektfuld myndighedskommunikation er derfor fortsat relevant, selv når der er tale om en fejl.

Men SIRIs forklaring efterlader også et andet spørgsmål: Hvordan kan et internetmeme ende i en officiel myndigheds afgørelse om ophør af en borgers opholdsret? Og hvilke kontrolprocedurer skal sikre, at den slags fejl bliver opdaget, inden afgørelser med så alvorlige konsekvenser bliver sendt til borgerne?

Har du modtaget en underlig afgørelse fra en styrelse? Eller har du oplevet noget absurd i et officielt myndighedsbrev? Så kontakt os på Retsguide.dk i dag. 

Redaktionel note: Artiklen bygger på en afgørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration fra juli 2026 samt en klage til Folketingets Ombudsmand. Den omtalte kvinde er anonymiseret. Mads G. Olsen er nævnt, fordi hans navn fremgår af afgørelsen efterfulgt af det omtalte emoticon. Ombudsmanden har endnu ikke truffet afgørelse i klagesagen.

Retsguide26
Retsguide26
Articles: 41

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *