Hvor mange borgere ved egentlig, at de kan få gratis juridisk hjælp? Hvor mange kender overhovedet til, at retshjælp findes?
Der findes ingen opgørelse over kendskabet til ordningen. Som jurist stødte jeg selv først på den, da jeg begyndte på jurastudiet og havde Ole Hammerslev og Annette Kronborg som undervisere. Retshjælp var ikke noget, jeg havde lært om i folkeskolen eller gymnasiet. Jeg hørte altså først om det dér, hvor jeg havde mindst brug for at kende til det.
Staten oplyser om alt muligt andet
Staten og kommunerne bruger hvert år penge på kampagner om alt fra sundhed til trafik, og på valgplakater. Men jeg har aldrig set en kampagne, hvis formål var at oplyse borgerne om retssikkerhed og retshjælp.
Alle får før eller siden et juridisk problem i løbet af livet, lige fra et depositum, der ikke betales tilbage, til en forbrugsgode, der ikke virker. Retshjælp er noget, de fleste kan og vil få brug for.
Vi mangler at måle kendskabet
Det er ikke nødvendigvis en god idé bare at bruge penge på reklamer. Men det er relevant at vide, hvor mange der faktisk kender til tilbuddet om gratis juridisk hjælp, og især hvor mange blandt de udsatte borgere, som er retshjælpens primære målgruppe.
Det er et underbelyst område i retssociologien, en opgave som f.eks. Danmarks Statistik kunne tage op i samarbejde med retshjælperne. Til sammenligning kender stort set alle akuttelefonen 1813 i hovedstaden, hvor der blev brugt et stort millionbeløb på at gøre nummeret kendt. Måske er det værd at overveje noget lignende for retshjælpen.
Viden mindsker ulighed
Det er påfaldende, hvor lidt man hører om en ordning, som staten selv finansierer, og som har til formål at støtte de svageste i samfundet. I et land, hvor ulighed angiveligt er en mærkesag, er viden om gratis tilbud netop et af de redskaber, der kan gøre skellet mellem ressourcestærke og ressourcesvage borgere mindre.
Dette er et debatindlæg og udtryk for skribentens holdning. Det er generel information og erstatter ikke individuel juridisk rådgivning.
