Har du nogensinde fået en “bøde” i toget? Måske fordi billetautomaten ikke virkede, app’en fejlede eller du troede, at din billet var gyldig? Så er du ikke nødvendigvis uden muligheder.
En kontrolafgift på 750 kr. kan være en rigtig træls overraskelse.
Måske stod du på toget, fordi billetautomaten ikke virkede. Måske havde du faktisk købt en billet, men kunne ikke fremvise den, da kontrolløren kom. Eller måske mener du ganske enkelt, at kontrolafgiften er forkert.
Men hvad gør du så nu?
Først og fremmest: en kontrolafgift er ikke det samme som en almindelig bøde
I daglig tale kalder mange en kontrolafgift for en “togbøde”. Juridisk er der dog forskel på en kontrolafgift og en bøde, der gives som straf for en lovovertrædelse.
Når du rejser med DSB, gælder der et såkaldt selvbetjeningsprincip. Det betyder som udgangspunkt, at du selv har ansvaret for at have en gyldig billet, inden du stiger på toget. DSB oplyser, at kontrolafgiften for voksne aktuelt er 750 kr.
Det betyder også, at det ikke i sig selv er nok at sige:
“Jeg havde ikke til hensigt at snyde.”
Det afgørende er blandt andet, om du havde en gyldig rejsehjemmel på det tidspunkt, hvor du blev kontrolleret.
Men der kan være situationer, hvor du har grund til at klage.
Hvad hvis billetautomaten eller appen ikke virkede?
Det er et af de spørgsmål, mange stiller efter at have fået en kontrolafgift. Hvis billetautomaten er ude af drift, betyder det ikke nødvendigvis automatisk, at kontrolafgiften skal annulleres.
DSB oplyser eksempelvis, at hvis deres udstyr er ude af drift, skal kunden forsøge at købe billet på en anden måde, eksempelvis via DSB’s app eller hjemmeside.
Det betyder derfor, at det konkrete forløb er vigtigt.
Hvis du eksempelvis kan dokumentere, at: billetautomaten ikke virkede, appen var nede, du forsøgte at købe billet, du havde en billet, men den kunne ikke vises på grund af en teknisk fejl eller der på anden måde var særlige omstændigheder. Så bør du beskrive det, når du klager.
Gem derfor screenshots, fejlmeddelelser, kvitteringer og anden dokumentation.
Hvem skal bevise, at kontrolafgiften er berettiget?
Her bliver spørgsmålet mere juridisk interessant.
I U.2010.1027H tog Højesteret stilling til en sag om en kommunal parkeringsafgift. Højesteret fastslog, at en sådan sag var omfattet af begrebet “anklage for en forbrydelse” efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det betød blandt andet, at de retssikkerhedsgarantier, der gælder i straffesager, skulle iagttages, herunder reglerne om beviskrav og uskyldsformodningen.
Det er interessant i forbindelse med kontrolafgifter i den kollektive trafik.
Der findes nemlig praksis, hvor principperne fra Højesterets afgørelse er blevet anvendt i sager om kontrolafgifter i offentlig transport. I en afgørelse fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro blev der eksempelvis henvist til Højesterets principper om en skærpet bevisbyrde i forbindelse med en kontrolafgift.
Det betyder dog ikke, at man automatisk vinder en klage, bare fordi man siger, at DSB ikke kan bevise, at man ikke havde billet. Sagen skal vurderes ud fra de konkrete oplysninger og den dokumentation, der findes. Men det er DSB som har bevisbyrden.
Hvad betyder uskyldsformodningen for dig?
Et grundlæggende princip i straffesager er, at man skal betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det kaldes uskyldsformodningen.
I sager, hvor retssikkerhedsgarantierne i artikel 6 af EMRK finder anvendelse, har det betydning for, hvordan beviserne skal vurderes.
Det er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt blot at sige: “Kontrolløren har skrevet, at du ikke havde billet.”
Hvis du bestrider hændelsesforløbet, kan det være relevant at se på, hvilket grundlag kontrolafgiften bygger på, og hvilken dokumentation der findes.
Det kan eksempelvis være oplysninger om: hvilken billet du havde, hvornår den blev købt, hvad kontrolløren registrerede, tidspunktet for kontrollen, oplysninger fra billet-eller rejsekortsystemer, eventuelle tekniske problemer eller dine egne forklaringer og dokumentation.
Hvad hvis du faktisk havde en billet?
Så er det vigtigt at kunne dokumentere det.
Hvis du eksempelvis havde købt en billet i DSB-appen, bør du gemme: billetten, kvitteringen, tidspunktet for købet, ordrebekræftelsen og eventuelle screenshots.
Hvis problemet var, at billetten ikke kunne vises, bør du også dokumentere hvorfor.
DSB oplyser samtidig, at det er kundens ansvar at kunne fremvise en elektronisk billet under kontrollen, og at telefonen eksempelvis skal være opladet, hvis billetten ligger på telefonen.
Hvordan klager du over en kontrolafgift?
Hvis du mener, at kontrolafgiften er uberettiget, skal du først klage til det trafikselskab, der har udstedt den.
For en kontrolafgift fra DSB skal du først kontakte DSB Kundecenter. Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen, kan sagen efterfølgende bringes videre til DSB’s kundeambassadør eller Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.
Alternativt kan du også bare vælge at sagsøge dem i retten, dette giver mening hvis du har en retshjælpsforsikring så skal de dække dette.
Det er derfor vigtigt, at du ikke bare ignorerer kontrolafgiften. Du skal aktivt slå til imod dem.
Hvad skal du skrive i din klage?
En god klage bør være konkret.
Forklar:
1. Hvad der skete
Hvornår steg du på toget, og hvad skete der?
2. Hvilken billet du forsøgte at bruge
Var det en billet i appen, rejsekort, pendlerkort eller noget andet?
3. Hvad problemet var
Virkede automaten ikke? Kunne app’en ikke åbnes? Var der en fejl?
4. Hvilken dokumentation du har
Vedhæft screenshots, kvitteringer, billeder eller anden relevant dokumentation.
5. Hvorfor du mener, at kontrolafgiften er forkert
Hold dig til de konkrete omstændigheder.
Fik du en kontrolafgift, du mener er forkert?
Du behøver ikke selv kunne gennemskue alle de juridiske regler.
Hos Retsguide kan du beskrive, hvad der skete, og uploade relevant dokumentation. På den måde kan du få hjælp til at skabe overblik over sagen og finde ud af, hvilke muligheder du har.
Har du fået en kontrolafgift? Så skriv til Retsguide i dag, og få hjælp til at gå videre med sagen.
